Ønsker du et studie- eller supplerende job på 9 timer pr. måned? Så kig her!
Karoline på 7 år bor med sine forældre og søskende i København NV. Karoline er en glad, men stille pige, som er ved at blive udredt for autisme.
Karoline har skoleværing og har derfor været hjemme den seneste tid, men skal stille og roligt starte op i 0. klasse efter sommerferien.
Vi søger lige nu en medarbejder, som har tid og lyst til tilbringe en formiddag eller eftermiddag om ugen med Karoline. Karoline kan godt lide gymnastik, dans og krea - derudover er hun glad for at stå på rulleskøjter og cykle. Det ville være ideelt at møde Karoline i hendes interesser, så der kan dannes en tryg relation.
Hvem er du?
Vi søger en omsorgsfuld og tålmodig aflaster, som vil gøre en forskel for en skøn pige. Du skal have et kærligt sind, men også være i stand til at skabe struktur og trygge rammer.
Som person er du rolig, nærværende og empatisk. Du er desuden mødestabil og har lyst til at arbejde med Karoline på en selvstændig måde. Sidst men ikke mindst har du let til smil og kan se dig selv i jobbet i lang tid fremover.
Ansættelse
Stillingen er på 9 timer pr. måned, hvor placeringen kan varierer fra uge til uge efter aftale med familien. Det kan både være en formiddag og eftermiddag.
Der søges pt. også en aflaster til Karoline's storebror Mikkel - se annonce her. Det vil være muligt at kombinere de to stillinger.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 15, hvilket svarer til en grundløn på omkring 160 kr. i timen samt tillæg efter kl. 17.
Hvem er Olivia Danmark ?
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.