Vil du bruge din faglighed i et meningsfuldt deltidsjob, hvor relation, ro og tydelighed er nøglen? Her får du mulighed for at gøre en reel forskel i et barns liv – primært i weekender.
Hvad går jobbet ud på?
Vi søger en faglært hjælper til 5-årige Muhammad, som har autisme og trives bedst i rolige, forudsigelige rammer med en tydelig og omsorgsfuld voksen ved sin side.
Stillingen er på 12 timer om måneden og ligger primært i weekender – ca. én vagt hver weekend af tre timers varighed.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
• Tage på ture ud af hjemmet (fx legeplads eller park)
• Skabe trygge, strukturerede og overskuelige rammer omkring aktiviteter
• Støtte Muhammad gennem tydeligt kropssprog, guidning og nærvær
• Forebygge situationer, hvor han kan bringe sig selv i fare (fx ved at løbe væk)
• Hjælpe med at skabe gode oplevelser i rolige omgivelser uden for mange sanseindtryk
Muhammad er en glad og kærlig dreng, som elsker bevægelse – især at gynge, klatre og være aktiv. Han nyder nærhed som kram og nus og kommunikerer gennem kropssprog, da han ikke har talesprog. Han er psykomotorisk forsinket, bruger ble og har behov for støtte til basale behov.
Som hjælpemiddel er der en specialegnet jogger/klapvogn, hvor Muhammad kan sidde trygt fastspændt, hvilket gør det lettere at komme rundt på ture.
Muhammad har brug for forudsigelighed og tydelige rammer i hverdagen. Han kan blive urolig eller reagere følelsesmæssigt i situationer med mange indtryk, fristelser eller pludselige krav. Her har han brug for en voksen, der kan bevare roen, møde ham der, hvor han er, og hjælpe ham trygt tilbage i balance.
Vi leder efter dig, som:
• Er faglært (krav)
• Har erfaring med autisme eller lignende målgrupper
• Kan bevare roen og arbejde struktureret – også når situationer spidser til
• Er opmærksom, handlekraftig og kan reagere hurtigt ved behov
• Har lyst til at skabe en tryg og tillidsfuld relation med Muhammad gennem aktivitet og nærvær
• Er stabil og kan arbejde fast i weekender
Det er en fordel, hvis du har kendskab til kravafvisende adfærd.
Praktisk information
• Arbejdssted: København N
• Timer: 12 timer pr. måned (weekender)
• Opgaven foregår primært udenfor hjemmet
• Der er ledsagerkort til rådighed
• Vær opmærksom på, at Muhammad har nøddeallergi
Her får du en mulighed for at bruge din faglighed i en lille, men meget vigtig indsats – hvor du er med til at skabe trygge, positive oplevelser og gøre en mærkbar forskel i hverdagen for et barn, der har brug for en tydelig og omsorgsfuld voksen.
Hvem er Olivia Danmark ?
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Clara Titze på mail clara.titze@oliviadanmark.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.