Elsker du også at være kreativ? Så er det måske dig, vi leder efter til Julie på 10 år!

Bliv en vigtig støtte i Julies hverdag – og få et meningsfuldt job, hvor nærvær og tryghed er i centrum.

Hvad går jobbet ud på?

Julie har autisme og har brug for en rolig, kreativ og stabil voksen i sit liv. Hun elsker kreative aktiviteter – og lidt hygge med bubble tea og donuts. Du bliver hendes faste støtte i hverdagen mandage, onsdage og torsdage klokken 13.15-18.00, hvor du henter hende fra skole og er med til at skabe tryghed og overblik i eftermiddagen. Familien bor tæt på gode offentlige transportmuligheder, og Julie har et rejsekort til jer, så I kan tage på tur. 

Du får en grundig introduktion og bliver en naturlig del af familiens liv – med tæt sparring og samarbejde med forældrene.

Du skal hjælpe med ting som:

  • At hente Julie fra skole og være sammen med hende om eftermiddagen
  • At støtte hende i sociale situationer, guidning og forståelse af verden omkring hende
  • At tage med til aktiviteter – f.eks. bibliotek og kreative værksteder
  • At skabe struktur og planlægge aktiviteter sammen med hende
  • At aflæse og støtte hende i de perioder, hvor hun har brug for mere ro og nærvær
  • At være en tillidsfuld, lyttende og respektfuld støtteperson

Vi leder efter dig, som:

  • Har ro og tålmodighed – og gerne lidt erfaring med børn eller unge med særlige behov
  • Er kreativ, ansvarsfuld og god til at opbygge tillid over tid
  • Forstår at struktur og forudsigelighed er vigtigt – især i starten
  • Er nysgerrig på at lære Julie at kende og tilpasse dig hendes skiftende behov
  • Er klar på at være en del af familien og samarbejde tæt med forældre
  • Har kørekort og bil – det er en fordel, men ikke et krav

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Malene Madsen på mail malene.madsen@oliviadanmark.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Handicaphjælper / ufaglært
Arbejdstid: Mandag, onsdag og torsdag kl. 13.15-18.00
Kontaktperson:
Malene Tejlmann Madsen Områdeleder - Aflastning
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk