Eventyr i naturen med en nysgerrig dreng – Afløser søges til meningsfuldt job – København

Bliv en vigtig voksen i en 5-årig drengs liv. Et job med nærvær, udvikling og oplevelser i det fri – hvor din tålmodighed og nysgerrighed gør en reel forskel.

Hvad går jobbet ud på?

Vi søger en afløser til en 5-årig dreng, som bor med sin familie i København. Du bliver en vigtig del af hans hverdag, hvor fokus er på tryghed, relation og gode oplevelser.

Om barnet

Drengen er aktiv og nysgerrig og elsker at være udenfor – fx cykle, klatre, svømme og udforske naturen.

Han kommunikerer på flere måder og kan have brug for støtte til at udtrykke sig og blive forstået. Hans behov kan variere fra dag til dag:

  • Nogle dage er han initiativrig og opsøgende 
  • Andre dage har han brug for mere ro, støtte og struktur 

Han bor med sin mor, far og lillebror i et rækkehus, og familien taler dansk, hollandsk og engelsk i hjemmet.

Om jobbet

Arbejdstiden er ca. 18 timer om måneden og består af:

  • En fast hverdag om ugen (ca. 3 timer), hvor du henter barnet og tager på tur – gerne ud i naturen 
  • En weekenddag om måneden (3-4 timer), enten hjemme eller på tur 
  • Typisk arbejdstid i hverdage: eftermiddag til ca. kl. 18-19 

Dine opgaver

  • Tage på ture og støtte barnets nysgerrighed og lyst til at udforske 
  • Skabe trygge og forudsigelige rammer 
  • Støtte kommunikationen og hjælpe med at aflæse behov 
  • Være opmærksom på trivsel og reagere ved behov 
  • Give medicin efter oplæring 

Du får

  • Grundig introduktion af familien og fagpersoner 
  • Oplæring i håndtering af barnets behov
  • Ledsagerkort og relevante hjælpemidler 

Vi leder efter dig, som:

  • Er rolig, tålmodig og god til at aflæse andre 
  • Har lyst til at arbejde med et barn med særlige behov 
  • Er glad for at være ude – også i al slags vejr 
  • Er stabil og kan se dig selv i jobbet i minimum ét år 
  • Møder barnet åbent og nysgerrigt 

Erfaring er en fordel, men ikke et krav – din tilgang er det vigtigste.

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
      

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Clara Titze på mail clara.titze@oliviadanmark.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Handicaphjælper / ufaglært
Arbejdstid: 18 timer om måneden
Kontaktperson:
Clara Titze Områdeleder 42906292
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk