Fodboldglad og robust støtteperson søges til 6-årige Leo – 9 timer om måneden i København V

Fodboldglad og robust støtteperson søges til 6-årige Leo – 9 timer om måneden i København V

Har du erfaring med børn med særlige behov? Er du rolig, tålmodig og god til at skabe tryghed? Kan du lide at lege, være aktiv og gøre en forskel i et barns hverdag? Så er det dig, vi leder efter!

Om stillingen:

Vi søger en støtteperson, der kan være en nærværende og stabil voksen for Leo, en livlig og normaltbegavet 6-årig dreng med udfordringer inden for det psykosociale funktionsniveau. Leo har autistiske og hyperkinetiske træk (ADHD), hvilket gør, at han trives bedst, når tingene foregår i et roligt og forudsigeligt tempo.

Din opgave vil være at støtte Leo i aktiviteter, der skaber glæde og tryghed. Han elsker fodbold, ture til svømmehallen og udendørs aktiviteter – og netop her kan du gøre en forskel.

Arbejdstiden er 9 timer om måneden, fordelt på ca. 3-timers vagter, som aftales med Leos mor.

Om dig:

Vi søger en person, der:

  • Ufaglært person men gerne med erfaring med børn med særlige behov, og kendskab til autisme og ADHD.
  • Er robust og kan bevare roen, når Leo bliver udfordret eller reagerer på kravsætning.
  • Har en rolig og empatisk tilgang, der kan hjælpe Leo med at føle sig tryg.
  • Kan lide at være aktiv og bidrage til Leos interesse for fodbold, svømning og leg.
  • Har forståelse for betydningen af at være tydelig, men samtidig omsorgsfuld i sin kommunikation.

Hvad vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en positiv forskel for Leo og hans familie.
  • En fleksibel arbejdsplan, der tilpasses efter aftale.
  • En meningsfuld stilling, hvor du kan bruge dine kompetencer til at skabe tryghed og glæde for et barn, der har brug for netop dig.

Inden ansættelse vil du blive inviteret til kemimøde hos forældrene. 

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. 

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Handicaphjælper / ufaglært
Arbejdstid: Eftermiddag/aften/weekend
Kontaktperson:
Mie Skaarup Områdeleder +45 71 99 06 71
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk