Har du erfaring med at arbejde med børn, unge eller voksne med særlige støttebehov? Eller brænder du for at gøre en forskel i et meningsfuldt 1:1-job? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en pædagog, pædagogisk assistent eller en medarbejder med relevant erfaring fra arbejdet med børn, unge eller voksne med særlige støttebehov.
Du bliver en vigtig del af hverdagen for en 6-årig dreng, som er diagnosticeret med infantil autisme og udviklingshæmning. Han har et omfattende behov for støtte, struktur og guidning i hverdagen. Hans udviklingsniveau svarer til et barn på ca. 8-10 måneder og derfor har han behov for en nærværende, legeglad og tydelig voksen, som kan skabe tryghed, struktur og forudsigelighed.
Stillingen er på 4 timer om ugen, og hjælpen leveres hver lørdag kl. 10.00-14.00.
Den første tid vil der være fokus på at opbygge en tryg relation til drengen. Mor vil derfor være til stede på sidelinjen, indtil I har lært hinanden godt at kende. Når relationen er etableret, vil hjælpen primært bestå af aktive og hyggelige ture ud af huset, eksempelvis i skoven, på legepladsen eller andre aktiviteter. Der er en klapvogn til rådighed, som kan benyttes efter behov.
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Malene Carlsen på mail Mca@oliviadanmark.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.