Pædagog søges til aflastningsopgave – weekend, Nørrebro (12 t/md.)

Vil du bruge din pædagogiske faglighed i en aflastningsopgave, hvor struktur, forudsigelighed og relationsarbejde er afgørende?

Vi søger en faglært medarbejder (fx pædagog eller tilsvarende relevant uddannelse), der har lyst til at tilbringe meningsfulde timer med en 5-årig dreng med autisme. Stillingen er lille i timetal, men kræver høj faglighed i praksis.

Om opgaven

Du arbejder 1:1 med 5-årige Muhammad, hvor formålet er at skabe trygge og positive oplevelser uden for hjemmet.

Opgaven ligger primært i weekender (ca. 3 timer pr. vagt) og indebærer, at du skaber rolige, strukturerede aktiviteter, der tager udgangspunkt i hans behov og dagsform.

Dine opgaver

  • Tage på ture (fx legeplads, park)
  • Skabe forudsigelige og overskuelige rammer
  • Arbejde med tydelig guidning og roligt samspil
  • Støtte i overgange og forebygge utryghed
  • Sikre fysisk tryghed (fx ved risiko for at løbe væk)
  • Bidrage til gode oplevelser med passende sanseindtryk 

Om barnet

Muhammad er en glad og sansesøgende dreng, som trives med bevægelse – især at gynge, klatre og være aktiv.

Han:

  • Kommunikerer via kropssprog (nonverbalt)
  • Har behov for støtte til basale behov
  • Kan blive påvirket af mange sanseindtryk eller krav
  • Profiterer af genkendelighed, ro og tydelig voksenkontakt

Der er hjælpemidler til rådighed, bl.a. specialklapvogn til ture.

Vi søger dig, der:

  • Er faglært inden for det pædagogiske eller beslægtede område (fx pædagog) – krav
  • Har erfaring med autisme eller lignende målgrupper
  • Kan arbejde struktureret og bevare roen i pressede situationer
  • Er opmærksom og kan handle hurtigt ved behov
  • Har lyst til at skabe en tryg og tillidsfuld relation
  • Er stabil og kan arbejde fast i weekender

Kendskab til kravafvisende adfærd er en fordel. 

Det får du i stillingen

Selvom timetallet er lavt, får du:

  • En fagligt relevant opgave inden for autismeområdet
  • Mulighed for fordybelse i 1:1 relationelt arbejde
  • Erfaring med at omsætte pædagogisk faglighed i praksis
  • En meningsfuld opgave med tydelig betydning for barnet

Praktisk

  • Arbejdssted: København N
  • Timer: 12 timer pr. måned (weekender)
  • Opgaven foregår primært på ture uden for hjemmet
  • Ledsagerkort stilles til rådighed
  • Vær opmærksom på, at Muhammad har nøddeallergi

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Clara Titze på mail clara.titze@oliviadanmark.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Lærer, Pædagog, Pædagogisk Assistent
Arbejdstid: 12 timer om måneden
Kontaktperson:
Clara Titze Områdeleder 42906292
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk