I Søborg bor en rigtig sød pige på 8 år, med en sjælden form for muskelsvind.
Dette medfører at hun sover med en maske om natten. Her sidder du som SSA og holder øje med, at det hele går som det skal.
Det er et dejligt fredeligt arbejde, hvor du sørger for at pigen ligger korrekt i forhold til sin behandling, og hvor du også udfører enkelte andre respiratoriske opgaver på pigen mens hun er vågen.
Desuden gives der sondeernæring pr. bolus om natten også.
Pigen bor sammen med sine forældre og lillesøster i en lejlighed i Søborg. Der tales engelsk og kroatisk i hjemmet, hvorfor du skal kunne begå dig på et af disse sprog. Du møder i hjemmet kl. 19, og ordner udstyr samt laver respiratorisk pleje, inden pigen skal i seng. Når hun skal i seng påføres masken, og så skal du ellers sikre frie luftveje ved hjælp af lejring og sugning i løbet af natten.
Da det er et stillesiddende arbejde i andres hjem, forventes det at du trives i dit eget selskab. Du kan underholde dig selv med stille aktiviteter i løbet af natten som fx netflix, strikning, studie, eller hvad end du synes er spændende, så længe du bare er vågen.
Der er samlet 54 timer om ugen til besættelse i teamet. Vi søger derfor én eller flere SSA'er, og er fleksible i forhold til timetal.
Uanset om du ønsker omkring 24, 30 eller 36 timer om ugen, hører vi gerne fra dig. Har du ønske om fuldtid, kan der være mulighed for at kombinere stillingen med timer i en nærliggende ordning.
Baggrunden for de ledige timer, skyldes personlige forhold hos medarbejderne, og er ikke relateret til arbejdspladsen eller opgaverne i ordningen.
Da teamet er selvdækkende, forventes det, at du er fleksibel ved sygdom og ferier.
For at trives i rollen ,er det et krav, at du kan kommunikere på enten engelsk eller kroatisk, da det er de sprog, familien taler i hverdagen.
Det er ikke et krav, at du kender til det respiratoriske. Vi sørger for oplæring for den rette, der efterfølgende bliver certificeret på Respiratorisk Center Øst.
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Kongstedt Dencher Kræsing på mail sara.kraesing@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 99 74 17
Vi ser frem til at høre fra dig.