Tør du tage udfordringen op - på super team Risskov Århus. Vi leder efter en nye kollegaer, som har lyst til at gøre en forskel for mennesker med særlige behov.

Er du psykisk stærk og trives du med lange vagter og 1-1 pleje med øje for relation og trivsel? Så søger stærkt team nye kollegaer - dagvagter og nattevagter. 

Kollegaer søges til fantastisk team der arbejder ved dame med respirator i Risskov. Du skal kunne starte op med det samme.

Nu tænker du sikkert, respiratorisk erfaring, det har jeg ikke, men dette skal ikke være en hindring for at søge jobbet. Vi tilbyder i samarbejde med Respirationscenter Vest op til 60 timers oplæring forinden selvstændig vagt. Hermed kan du med stolthed skrive respiratorisk erfaring på CV’et. 

En af din kommende kollegaer skriver : 

Som min kollega får du muligheden for at være på et team der arbejder tæt sammen, støtter hinanden og er villige til at gå langt for at imødekomme hinandens ønsker om fleksibilitet. Vi kører med faste rul, men er ret fritstillede i forhold til at må bytte, og lave interne aftaler angående vagtplanlægning. 

Vi har samtidig et tæt samarbejde med vores områdeleder, som altid står til rådighed ved problemstillinger og sparring. 

Vi er ret hurtige til at omstille os fra ideer til handling, og har et godt frirum til at være kreative fra Olivia Danmarks side.

Løn og vagtrul

Som områdeleder kan jeg ydermere fortælle, vi har et stærkt team, som mangler dygtige og engagerede kollegaer, til både dagvagt og nattevagt, i et fast rul á 12 timers vagter. Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. 

Du skal arbejde fast  i 12 timers vagter, hvilket giver mulighed for meget fritid. Dagvagten møder kl. 08.00-20.00 og nattevagten møder kl. 20.00-08.00, det er vågen nattevagt.

Vi mangler nye kollegaer. Vagtrul er over et 6 ugers rul. 

Du er fleksibel og tager gerne ekstra vagter - Teamet  bytter og rokerer ofte rundt for at dække alle evt. ledige vagter. Alle ferier og helligdage dækkes af teamet.

Olivia Danmark arbejder ud fra værdisættet; Empati, Viden og Tillid, og det skal give mening for dig at gøre en forskel for et menneske i eget hjem.

Et af vores nøgleord er ordentlighed. 

Supervision, personalemøder og områdeleder    
Olivia Danmark tilbyder dig et job i et stærkt team og en fast områdeleder, du kan sparre med og som holder personalemøder med teamet ca. hver 6 uge. 

Der vil på personalemøderne med jævne mellemrum være deltagelse af relevante samarbejdspartnere. Teamet får tilbudt supervision efter behov. Du kan desuden deltage på undervisningen på Olivia Academy i kommunikation og konflikthåndtering.

Hvem er det så, der har brug for din hjælp?

Brugeren er en kvinde på 63 år som bor alene i hendes lejlighed, sammen med hendes lille søde og nemme hund. Hun er bedstemor med stort B til 3 skønne børnebørn og elsker at have besøg af familie og venner, det er noget af det vigtigste for hende i hendes liv. 

Andre tidspunkter er hun også glad for alene tid i hendes eget selvskab. Hendes humør spænder lige fra smil og et godt grin med en anelse rå humor, til også de tunge tanker og livets helt normale op-og nedture. Kvinden kalder "en spade for en spade"- så det skal man kunne håndtere- du er derfor psykisk stærk. 

Faglighed, rummelighed og robusthed

Kvinden skal have hjælp til personlig pleje, påklædning med mere. Det er vigtigt for hende altid at se pæn og præsentabel ud. Du skal med andre ord kunne være kvindens arme og ben, såvel som respiratorisk overvåger.

Du skal kunne lide at køre bil da det er dig som er chauffør når I skal på farten og ud af huset. I kører sammen i hendes bil.

Der er et værelse som du kan være i, når du ikke er sammen med kvinden, det er ofte også her du er om natten, mens hun sover. Hun kalder, hvis hun har brug for din hjælp.  Det er vigtigt, at du i dette job har humor og er åben over for nye ting og ikke er bange for at spørge, hvis du er i tvivl om noget. 

Synes du ovenstående lyder interessant, så søg stillingen. Vi ser vi gerne, at du har erfaring med, at yde hjælp i eget hjem, men det er ikke noget krav. 

De kvaliteter vi søger er:

  • Evne til at udføre omhyggelig god pleje og omsorg
  • Evne (eller lyst til at lære) at udføre respiratorisk overvågning.
  • Evne til at udføre de fysiske opgaver og rumme de psykiske udfordringer sygdommen giver samt evne til at sige fra.
  • Evne til at løfte i flok med dit team, også selv om du arbejder alene

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag

 

Ansøgning og kontakt 

Ansøg gerne stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Camilla Kolstrup på mail camilla.kolstrup@oliviadanmark.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Handicaphjælper / ufaglært
Arbejdstid: 08.00-20.00 eller 20.00-08.00
Kontaktperson:
Camilla Kolstrup Områdeleder +45 61 43 72 94
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk