Anabia er en glad og aktiv pige på 7 år med infantil autisme, som bor i Brønshøj/Husum sammen med hendes forældre og 2 søskende. Hun elsker at synge, grine og opleve nye ting – særligt gåture, trampolin og svømmehallen!
Anabia har endnu ikke et egentligt talesprog, men kommunikerer tydeligt gennem lyde og sang og forstår meget af det, man siger til hende. Hun er nysgerrig, selvstændig og generelt rolig og nem at være sammen med.
Familien søger en hjælper, der kan give Anabia nogle hyggelige søndage med leg og oplevelser, mens forældrene får et lille pusterum.
Du er rolig, omsorgsfuld og ansvarsbevidst og har lyst til at give Anabia nogle sjove og trygge oplevelser. Anabia forstår både dansk og engelsk, mens hendes forældre taler engelsk. Du skal derfor kunne kommunikere på engelsk med familien.
Arbejdssted: Brønshøj/Husum
Arbejdstid: Hver søndag kl. 10.30–14.30 (4 timer). Familien er fleksibel med tidspunktet.
Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Marion Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.