Sygeplejerske med ledererfaring? Vil du lede med hjertet og hovedet fra din hjemmearbejdsplads? Bliv områdeleder for respiratorisk behandling i borgernes eget hjem. Sjælland.

Hos os bliver du en del af et specialiseret områdelederteam, hvor vi hver dag tager ansvar, skaber tryghed og sikrer konsekvent kvalitet.

Som områdeleder i vores respiratoriske team arbejder du målrettet med borgere, som har behov for avanceret respiratorisk behandling i hjemmet. Du har ansvaret for at sikre, at klare sundhedsfaglige instrukser efterleves i hverdagen – og at både borgere og medarbejdere oplever tryghed, stabilitet og høj kvalitet.

Du planlægger og koordinerer driften, rekrutterer medarbejdere og har tæt samarbejde med borgere, pårørende, regioner og sygehuse. Samtidig er du med til at skabe sikker drift og stabile rammer for en hverdag, hvor præcision og ansvar er afgørende.

Vi tilbyder en hverdag med højt til loftet og stor beslutnings kompetence. Det betyder, at du som leder får frihed til at tage de nødvendige valg i hverdagen – selvfølgelig inden for de klare instrukser og kvalitetskrav, der kendetegner respiratoriske ordninger. Du bliver en del af et erfarent områdelederteam med stærk faglighed og fokus på løsninger.

Hvem er du?

Vi søger en leder med både faglighed og overblik – og gerne erfaring fra respiratorisk behandling. Vi ser gerne, at du:

✔ Er uddannet sygeplejerske
✔ Har erfaring med respiratorisk behandling 
✔ Trives med at sikre, at klare instrukser efterleves i praksis
✔ Er vant til at tage ansvar og trives med at lede både mennesker og drift
✔ Har administrative evner og arbejder struktureret
✔ Er stærk i at skabe og fastholde relationer – også på distancen
✔ Har empati og kan skabe tryghed hos både borgere, pårørende og medarbejdere
✔ Har bil til rådighed og kan tage ud til borgere og samarbejdspartnere
✔ Er bosat på Sjælland
 

Hvad tilbyder Olivia Danmark dig? 

Du bliver en del af et specialiseret område, hvor vi hver dag skaber tryghed og sikkerhed for borgere i respiratorisk behandling. Vi arbejder med høj faglighed, klare instrukser og fokus på sikker drift – og vi giver dig som leder plads til at tage ansvar og skabe løsninger.

Du får:

  • Et fleksibelt og selvstændigt job med stor beslutnings kompetence
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra kombineret med fysiske besøg og møder
  • En specialiseret rolle med ansvar for respiratoriske ordninger
  • Fokus på faglig udvikling og ledelsessparring i et erfarent team
  • En arbejdsplads, hvor vi tager ansvar og skaber tryghed – hver dag
  • Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsforsikring


Klar til at tage næste skridt?

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi holder samtaler i uge 30 + 31 og opstart er forventet 1. september.    

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Pia Hansen på mail PHA@oliviadanmark.dk eller telefon +45 30 28 01 93

Vi  glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Sygeplejerske
Arbejdstid: Fuldtid med hjemmearbejdsplads
Kontaktperson:
Pia Hansen Områdechef +45 30 28 01 93
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk