Pædagog eller erfaren støtteperson søges til 11-årig dreng i Lystrup - mulighed for flexjob
Vil du gøre en forskel for en 11-årig dreng i Lystrup? Pædagog eller erfaren støtteperson søges – fleksjob kan være en mulighed.
Ønsker du et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for et barn og en familie? Har du erfaring med specialpædagogik og lyst til at skabe tryghed, struktur og gode oplevelser for en dreng med særlige behov?
Vi søger en pædagog eller en erfaren medarbejder med specialpædagogisk erfaring til støtte og pasning af en 11-årig dreng, som bor med sin familie i Lystrup.
Stillingen kan også være relevant for dig, der er på fleksjob, hvis arbejdstiderne og opgavens karakter matcher dine muligheder og skånehensyn.
Om drengen
Drengen har infantil autisme og udviklingshæmning og har behov for omfattende voksenstøtte i alle sine vågne timer. Han har brug for tydelige, rolige og omsorgsfulde voksne omkring sig, som kan skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer i hverdagen.
Han har blandt andet udfordringer inden for:
- Kommunikation og social interaktion
- Impulskontrol og forståelse for fare
- Regulering af adfærd og behov
- Sproglig udvikling
Derudover bruger han ble og har behov for støtte til personlig pleje og daglige rutiner.
Han kræver 1:1-støtte og kan ikke være uden opsyn. Han er impulsstyret og handler ofte spontant. Samtidig er han en glad, kærlig og kontaktsøgende dreng, som kan være fysisk i sin kontaktform uden intention om at gøre skade.
I hverdagen finder han ofte ro og glæde i gentagende aktiviteter som at drible med en bold, klappe i hænderne eller lave lyde.
Om opgaven
Som støtteperson bliver du en vigtig del af drengens hverdag og familiens netværk. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Skabe tryghed, struktur og forudsigelighed
- Arbejde specialpædagogisk og relationsorienteret
- Forebygge konflikter og støtte følelsesregulering
- Understøtte trivsel, udvikling og deltagelse i hverdagen
- Hjælpe med personlig pleje og daglige rutiner
- Bidrage til aflastning af familien i en krævende hverdag
Der er tale om en vigtig og meningsfuld opgave, hvor stabilitet, engagement og faglig forståelse er afgørende.
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagog – eller har solid erfaring fra specialområdet
- Har erfaring med autisme og gerne udviklingshæmning
- Arbejder struktureret og bevarer roen i pressede situationer
- Er fysisk og mentalt robust
- Er nærværende, tydelig og omsorgsfuld
- Kan skabe tillidsfulde relationer og møde barnet med respekt og forståelse
Arbejdstid
Arbejdstiden fordeler sig således:
- 21 timer i lige uger
- 8 timer i ulige uger
Timerne ligger primært:
- Hverdage kl. 15.30-19.30
- Lørdage i lige uger kl. 10.00-19.00
Arbejdssted
Arbejdet foregår i familiens hjem i Lystrup, hvor drengen bor sammen med sine forældre og tre ældre søskende.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med stor betydning for et barn og en familie
- Mulighed for at anvende og udvikle dine specialpædagogiske kompetencer
- Et tæt samarbejde med familien
- En hverdag, hvor relationer, struktur og faglighed er i centrum
Hvem er Olivia Danmark ?
- Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig.
- Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør
- Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
- Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Stine Thomsen på mail stine.thomsen@oliviadanmark.dk eller telefon 92902538.
Vi ser frem til at høre fra dig.