Vil du arbejde 1:1 i Aarhus – og er du robust nok til en til tider direkte tone?

Vil du arbejde 1:1 med respiratorisk behandling – og kan du stå stærkt i dig selv?

Så er det måske dig, vi leder efter til en 65-årig kvinde i Aarhus med muskelsvind, der modtager respiratorisk behandling i eget hjem.

Stillingen kræver, at du er mentalt robust og kan navigere i en hverdag med en direkte – til tider skarp – tone. Det er vigtigt, at du kan bevare roen, arbejde professionelt og ikke tage ting personligt.

Borgeren bor i egen lejlighed sammen med sin lille hund.

Om jobbet

Som hjælper arbejder du 1:1 – du er altså sammen med borgeren hele din vagt.
Det giver dig mulighed for at skabe kontinuitet og nærvær i arbejdet.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Respiratorisk overvågning og støtte
  • Vågne nattevagter
  • Ernæring og hjælp omkring måltider
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Ledsagelse

Der er ingen personlig pleje, da dette varetages af hjemmeplejen.

Du behøver ikke have respiratorisk erfaring – vi sørger for grundig oplæring og certificering via RCV.

Vi søger dig, som:

  • Er robust og mentalt stærk
  • Kan håndtere en direkte og til tider grov tone uden at miste overblikket
  • Er professionel og ikke tager ting personligt
  • Har tålmodighed og kan rumme forskellig kommunikation
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er stabil, pålidelig og møder til tiden
  • Har lyst til at lære og arbejde med respiratoriske opgaver

Din baggrund kan være mangeartet – det vigtigste er, at du trives i et 1:1-arbejde og kan stå fast i dig selv.

Om Olivia Danmark

Hos Olivia Danmark står vi for kvalitet, viden og dedikation.
Vi tror på ordentlighed og på, at forskellighed er en styrke.

Vi tilbyder:

  • Oplæring og certificering via RCV
  • Ansættelse efter FOA-overenskomst
  • Et fast team og tæt samarbejde
  • Supervision og faglig sparring
  • Fleksibilitet og medindflydelse

Arbejdstid

Der arbejdes i 12-timers vagter:

  • Dagvagt: 08.00 – 20.00
  • Nattevagt (vågen): 20.00 – 08.00

Du bliver en del af et fast 6-ugers rul, så du kender dine vagter langt frem i tiden.

Pt. er det primært dagvagter (08.00–20.00), der er ledige i rullet, men det er vigtigt, at du er fleksibel og kan byde ind på begge vagtlag ved behov.

Vi søger enten:

  • Én medarbejder på ca. 24 timer/uge
    eller
  • To medarbejdere på ca. 12 timer/uge

Derudover søger vi også stabile og fleksible vikarer.
Der vil være mulighed for ekstra timer ved ferie og sygdom.

Ansøgning og kontakt

Ansøg hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder
Nynne Jensen på mail: Nynne.jensen@oliviadanmark.dk
eller telefon: 30 14 54 31

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Handicaphjælper / ufaglært
Arbejdstid: 24 timer ugenligt.
Kontaktperson:
Nynne Jensen Områdeleder
Olivia Danmark
Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev
Telefon: 88 88 71 71
CVR 27 98 32 35
info@oliviadanmark.dk