Vil du arbejde 1:1 i Aarhus – og er du robust nok til en til tider direkte tone?
Vil du arbejde 1:1 med respiratorisk behandling – og kan du stå stærkt i dig selv?
Så er det måske dig, vi leder efter til en 65-årig kvinde i Aarhus med muskelsvind, der modtager respiratorisk behandling i eget hjem.
Stillingen kræver, at du er mentalt robust og kan navigere i en hverdag med en direkte – til tider skarp – tone. Det er vigtigt, at du kan bevare roen, arbejde professionelt og ikke tage ting personligt.
Borgeren bor i egen lejlighed sammen med sin lille hund.
Om jobbet
Som hjælper arbejder du 1:1 – du er altså sammen med borgeren hele din vagt.
Det giver dig mulighed for at skabe kontinuitet og nærvær i arbejdet.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Respiratorisk overvågning og støtte
- Vågne nattevagter
- Ernæring og hjælp omkring måltider
- Praktisk hjælp i hjemmet
- Ledsagelse
Der er ingen personlig pleje, da dette varetages af hjemmeplejen.
Du behøver ikke have respiratorisk erfaring – vi sørger for grundig oplæring og certificering via RCV.
Vi søger dig, som:
- Er robust og mentalt stærk
- Kan håndtere en direkte og til tider grov tone uden at miste overblikket
- Er professionel og ikke tager ting personligt
- Har tålmodighed og kan rumme forskellig kommunikation
- Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er stabil, pålidelig og møder til tiden
- Har lyst til at lære og arbejde med respiratoriske opgaver
Din baggrund kan være mangeartet – det vigtigste er, at du trives i et 1:1-arbejde og kan stå fast i dig selv.
Om Olivia Danmark
Hos Olivia Danmark står vi for kvalitet, viden og dedikation.
Vi tror på ordentlighed og på, at forskellighed er en styrke.
Vi tilbyder:
- Oplæring og certificering via RCV
- Ansættelse efter FOA-overenskomst
- Et fast team og tæt samarbejde
- Supervision og faglig sparring
- Fleksibilitet og medindflydelse
Arbejdstid
Der arbejdes i 12-timers vagter:
- Dagvagt: 08.00 – 20.00
- Nattevagt (vågen): 20.00 – 08.00
Du bliver en del af et fast 6-ugers rul, så du kender dine vagter langt frem i tiden.
Pt. er det primært dagvagter (08.00–20.00), der er ledige i rullet, men det er vigtigt, at du er fleksibel og kan byde ind på begge vagtlag ved behov.
Vi søger enten:
- Én medarbejder på ca. 24 timer/uge
eller - To medarbejdere på ca. 12 timer/uge
Derudover søger vi også stabile og fleksible vikarer.
Der vil være mulighed for ekstra timer ved ferie og sygdom.
Ansøgning og kontakt
Ansøg hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder
Nynne Jensen på mail: Nynne.jensen@oliviadanmark.dk
eller telefon: 30 14 54 31
Vi ser frem til at høre fra dig.