Behandlingsansvarlig psykolog – sæt retning for den behandlingsfaglige indsats
Vil du bruge din psykologfaglighed til at skabe udvikling for børn, unge og familier i sårbare positioner – og samtidig få reel indflydelse på den behandlingsfaglige retning?
Hos Hjem og Skole søger vi en behandlingsansvarlig psykolog til Skolen Fjordsang og Skolen ved Skarresø. Du får en central rolle i udviklingen og kvalitetssikringen af vores behandlingsindsats og bliver en tæt faglig sparringspartner for både ledelse og medarbejdere.
Stillingen er for dig, der motiveres af at bringe psykologfaglig viden i spil tæt på praksis og ønsker et arbejde med høj grad af faglig indflydelse, selvstændighed og tværfagligt samarbejde.
Din rolle
Som behandlingsansvarlig psykolog får du det overordnede psykologfaglige ansvar for behandlingsindsatsen på Hjem og Skoles to behandlings-og specialskoler.
Du skal ikke selv varetage alle behandlingsforløb. Din primære opgave bliver at skabe faglig retning og sammenhæng samt sikre, at vores indsatser er relevante, kvalificerede og tilpasset det enkelte barn og den enkelte familie.
Dine centrale opgaver bliver at:
- Sætte retning for og kvalitetssikre den samlede behandlingsindsats
- Bidrage til den behandlingsmæssige og familieorienterede del af elev- og udviklingsplanerne
- Yde faglig sparring og supervision til lærere, pædagoger og behandliere
- Udvikle og afholde gruppeforløb elever og forældre
- Kvalificere vurderinger af elevernes udvikling, belastning og progression
- Bidrage til justering af indsatser i komplekse forløb
- Understøtte et sammenhængende tværfagligt samarbejde omkring børnene og deres familier
- Videreudvikle og implementering af behandlingsfaglige metoder og praksis.
Du bliver en synlig og vigtig samarbejdspartner for ledelsen og de tværfaglige medarbejdergrupper. Samtidig får du mulighed for at præge, hvordan psykologfagligheden integreres i elevernes hverdag, undervisning og behandling.
Hvem er vi?
På Hjem og Skole har vi to behandlings- og specialundervisningsskole for børn og unge i sårbare positioner. Skolen ved Skarresø der ligger i hyggelige omgivelser i Jyderup og Skolen Fjordsang ligger placeret i smukke omgivelser ved Holbæk Fjord.
Vi tror på, at børn og unge udvikler sig bedst i trygge relationer og i miljøer, hvor undervisning, behandling og familieindsats hænger tæt sammen. Derfor er behandlingen ikke en isoleret aktivitet, men en integreret del af elevernes relationer, læring og deltagelse i fællesskabet.
Vores faglige fundament bygger blandt andet på:
- mentalisering
- systemisk og narrativ tænkning
- low arousal
- udviklingspsykologi
- traumebevidste perspektiver.
Arbejdet tager desuden afsæt i vores egenudviklede RAMT-model:
- Relationer
- Anerkendelse og narrativ forståelse
- Mentalisering
- Tryghed gennem low arousal.
Målet er at styrke den enkelte elevs udvikling, mestring, trivsel og mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber.
Hvem er du?
Vi søger en psykolog, der både står sikkert i sin faglighed og bringer den i spil på en konkret, respektfuld og anvendelig måde.
Vi forestiller os, at du:
- er autoriseret psykolog
- har erfaring med børn og unge indenfor specialområdet eller behandlingsarbejde
- har erfaring med supervision, faglig sparring eller konsultativ praksis
- arbejder relationelt, mentaliserende og refleksivt
- kan skabe overblik og faglig retning i komplekse forløb
- trives i tæt tværfagligt samarbejde
- kan omsætte psykologfaglig viden til konkrete indsatser i hverdagen
- er nysgerrig på andre fagligheder og kan skabe følgeskab omkring faglige beslutninger.
Som person er du fagligt velfunderet, samarbejdsorienteret og tydelig. Du trives med at være tæt på praksis og bidrager til et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, refleksion og faglig udvikling.
Det får du hos os
Vi tilbyder:
- en central faglig position med reel indflydelse
- mulighed for at præge og videreudvikle behandlingsindsatsen på to skoler
- en varieret arbejdsdag med både strategiske, konsultative og praksisnære opgaver
- tæt samarbejde med engagerede ledere og tværfaglige medarbejdere
- supervision, faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet
- et meningsfuldt arbejde, hvor din faglighed får betydning for børn, unge og familier.
Hos Hjem og Skole bliver du en del af en organisation, der vægter ordentlighed, kvalitet, udvikling, gennemsigtighed, faglighed, trivsel og tryghed.
Ansøgning og kontakt
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Angiv i ansøgningen, hvor mange timer om ugen du ønsker at arbejde, og hvornår du vil kunne tiltræde.
Har du spørgsmål til stillingens faglige indhold eller rammer, er du meget velkommen til at kontakte:
Skolechef Therese Josefine Pettersson
Mail: therese.josefine@hjemogskole.dk
Telefon: 25 33 16 45
eller
Direktør Therese Bjerre
Mail: therese.bjerre@hjemogskole.dk
Telefon: 29 72 28 31
Læs mere om Hjem og Skole på hjemogskole.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.