SSA søges til barselsvikariat i respiratorisk ordning i Slangerup pr. 1 december
Bliv en del af et trygt og specialiseret team omkring en pige i invasiv respiratorisk behandling på faste dagvagter
Vil du gøre en meningsfuld forskel for ét menneske hver dag?
Vi søger en erfaren og stabil social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat i en respiratorisk ordning hos en ung pige på et bosted i Slangerup. Her får du mulighed for at arbejde tæt med én borger ad gangen og skabe tryghed, nærvær og livskvalitet gennem en fagligt vigtig indsats.
Du bliver en del af et dedikeret team, hvor du har ansvar for den respiratoriske overvågning og behandling i 1:1-bemanding på dagvagter. I alt 6 dagvagter fordelt på et 6. ugers rul.
Om borgeren
Borgeren er en ung pige med Cerebral Parese og behov for hjælp i alle daglige aktiviteter. Hun har epilepsi, som håndteres af bostedets personale.
Hun har ikke et verbalt sprog, men kommunikerer gennem øjenkontakt og mimik. Hun er glad for aktiviteter og et aktivt hverdagsliv, og du vil derfor følge hende i forskellige gøremål såsom:
- Løbeture i løbevogn
- Svømning med sine forældre, hvor du overvåger fra bassinkanten
- Udendørsaktiviteter og oplevelser i det fri
Der udføres ingen personlig pleje i denne ordning. Din primære opgave er respiratorisk behandling, overvågning og håndtering af det respiratoriske udstyr.
Dine arbejdsopgaver
Du arbejder på lige fod med det faste team og har ansvar for:
- Respiratorisk overvågning og invasiv behandling
- Observation og håndtering af respiratorisk udstyr
- Dokumentation og løbende observation af borgerens tilstand
- Samarbejde med bostedets medarbejdere
- Deltagelse i borgerens daglige aktiviteter og rutiner
- At skabe ro, stabilitet og tryghed på dine vagter
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Ønsker faste dagvagter
- Er stabil, fleksibel og møder til tiden
- Trives med at arbejde tæt sammen med én borger
- Er empatisk, nærværende og tålmodig
- Kan bevare overblikket i pressede situationer
- Har erfaring med respiratorisk overvågning, eller er motiveret for at lære det
Respiratorisk behandling og oplæring
Borgeren er i 24-timers invasiv respiratorisk overvågning og behandling.
Vi ser gerne, at du allerede har et invasivt certifikat fra RCØ, men det er ikke et krav.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven gennem:
- 6-8 grundige oplæringsvagter
- Løbende sparring i teamet
- Efterfølgende certificering via RCØ
Vagter
Stillingen er et barselsvikariat med dagvagter i et 6-ugers rul på både hverdage og weekend på 6 vagter over 6 ugers rul.
Dagvagt: kl. 07.00-19.15
Teamet er selvdækkende, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og står ved de vagter, du påtager dig. Stabilitet er afgørende for både borgeren, de pårørende og teamet.
Vi tilbyder
Hos Olivia Danmark får du:
- Et meningsfuldt arbejde med tid, ro og nærvær
- Grundig oplæring og RCØ-certificering
- Et fagligt stærkt og engageret team
- En fast områdeleder og tæt sparring
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Mulighed for fastansættelse hos borgeren eller i en anden ordning på sigt
Om Olivia Danmark
Hos Olivia Danmark tror vi på, at kvalitet og omsorg går hånd i hånd. Vi værdsætter:
- Faglighed og dedikation
- Ordentlighed i alt, hvad vi gør
- Ansvarlighed og løsningsorientering
- At være meningsfuldt forskellige
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ønsker besættelse af stillingen snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kitt Borum Rusborg på mail kitt.rusborg@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 92 40 75
Vi glæder os til at høre fra dig.